Når jeg sidder på mit kontor og kigger på mit skrivebord med ark i alle mulige størrelser, nogle foldede, andre halvt iturevne og enkelte krøllet sammen og glattet ud igen, og jeg føler tiden går for stærkt i forhold til hvor langt jeg er nået på min to-do-liste, kan jeg en sjælden gang i mellem fantasere om, at det ville være befriende at være pensionist.
Du står op om morgenen (når du har lyst), spiser morgenmad (så længe du har lyst) og lytter til din yndlingspodcast (til det slutter), går en lille tur til fuglekvidder og hilser på andre glade pensionister (i et behageligt tempo), læser aviser og bøger eller ser fjernsyn (indtil du ikke gider mere) og tager en ”morfar” i løbet af eftermiddagen (uden at sætte uret til at vække dig) og bruger dagen som du vil (uden at have dårlig samvittighed).
Og du har ikke på noget tidspunkt følt dig stresset eller bagud med din dag – og tanken om hvorvidt din bagdel er for stor til de bukser, du har på, har ikke strejfet dig. Du er ovre det pjat.
Meeen…min fantasi om at jeg kan gøre alt, hvad jeg har lyst til (med nul konsekvenser) er en snu ræv.
For jeg har i virkeligheden ikke lyst til at være pensionist. Eller ikke at have et arbejde. Jeg har ikke lyst til ikke at skabe, ikke at udvikle, ikke at være kreativ. Jeg har lyst til at nå alt det, jeg har sat mig for, uden at starte fiktive samtaler i mit hoved om, at tiden faktisk går hurtigere på mit kontor, end den gør i resten af verden og hvor jeg samtidig bliver enig med mig selv om at ordet ”burde” ikke burde findes.
Hun er snu min fantasi og lokker mig til at tro, at hvis jeg havde en anden tilværelse, et andet liv eller var et andet sted, ville alt være bedre. Men hun glemmer at fortælle, at hvis jeg stopper med det jeg laver, så er der en masse jeg går glip af, og som jeg vil savne. Jeg vil nok få mere tid, men måske mindre at fylde tiden ud med.
Jeg skal arbejde i 30 år mere. Og i den tid vil jeg glæde mig over, at jeg er faktisk er heldig og min hverdag er meningsfuld. For når jeg om 30 år kigger tilbage vil det være dét, jeg er mest stolt af. Tid er ens for os alle, Bill Gates har også 24 timer i døgnet.
Back to work.
XO
Alexandra