Der er altid udtryk, som er oppe i tiden. Du hører dem, mens du står og bestiller din kaffe på Espresso House, på din telefon eller blandt dine venner.
De første par gange lægger du ikke rigtig mærke til sætningen. Så begynder du at lægge mærke til den. Og du undrer dig over, at du hører den så ofte. Til sidst kan du ikke fokusere på samtalen, fordi du er blevet tilpas irriteret på det stakkels menneske, som ikke engang selv ved, at de siger det konstant. Og bestemt ikke er skyld i, at du allerede har hørt det 14 gange den dag.
Jeg var engang til en rundvisning på en tv-station sammen med 30 mennesker. Det var et arrangement, hvor en ung mand viste os rundt. Han beskrev og forklarede, og efter hver sætning sagde han: ”Hvis man kan sige det sådan”.
Da han havde sagt det et par gange, trak jeg og de andre deltagere på smilebåndet på en sådan nu-har-du-sagt-det-meget-brug-en-anden-vending måde. Men det gjorde han ikke. Og hvad skete der? Jeg stoppede med at høre efter. Jeg kunne ikke samle mig om hans præsentation, fordi jeg kun ventede på næste ”hvis man kan sige det sådan”. Og det kom igen. Og igen.
Pludselig var der en mand, der stod bagerst i flokken, som råbte ”DET KAN MAN!!!”. Han var åbenbart også blevet små-irriteret over at høre det.
Du kan undgå, at dine læsere bliver irriterede/frustrerede/sure (lukker mentalt ned) når du varierer dit sprog, ved at gøre sådan her:
- Lad vær med at bruge de samme ord, vendinger og udtryk
- Hent inspiration i en ordbog, hvis du vil sige det samme, men på en anden måde
- Beskriv det, du fortæller om, som et billede – så bliver det mere nuanceret
- Læs din tekst højt – det, du bliver træt af at høre på, bliver andre også trætte af
Jeg kan huske to ting fra rundvisningen: 1) ”hvis man kan sige det sådan” 2) hvor er jeg træt af at høre ham sige: ”hvis man kan sige det sådan”.
Jeg tænker ikke, at det var meningen med hans præsentation, at jeg skulle gå derfra på den måde. Men det var en god reminder til mig selv om, at når jeg skriver, at jeg skal undgå for mange gentagelser.
Kan du følge mig i det?
Det tænker jeg…
Vi går all in!
Dét kan noget!
Der var også lige et par stykker, som er godt brugte – kan du komme i tanker om flere (som vi sammen skal undgå)?
XO
Alexandra