Content Marketing & Storytelling

derfor er fortællinger om din virksomhed vigtige

For mange mennesker og virksomheder er det svært at sætte ord på, hvordan de skiller sig ud og gør en forskel for deres kunder. Det er det, jeg arbejder med hver dag og jeg elsker processen fra start til slut. Uanset hvad du sælger.

Den måde man adskiller sig fra sine konkurrenter på er ved at have et stærkt brand. Et brand handler ikke kun virksomhedens farver, logo og slogan – men alt det kunderne tænker på, når de tænker på din virksomhed. 

Dit brand er alt det som kunder og potentielle kunder forbinder med din virksomhed.

I dag kan det meste efterlignes på en eller anden måde. Men med et stærkt brand gør det ikke helt så meget. En sko er sjældent bare en sko. Og en maskine er ikke bare en maskine. 

Der er historier – fortællinger – bag den måde du arbejder, udvikler og servicerer på og din vision. Det skal frem i lyset, det er det, der gør dig unik. Og hvis du skal holde fast i dine kunder, skal du arbejde med content marketing. 

Dit content er alt det indhold du skaber, som du kommunikerer til dine kunder og målgrupper for at påvirke dem. 

Det vil jeg meget gerne hjælpe dig med.
Lad os gøre en forskel for din virksomhed – ta’ kontakt til mig her 

Ethvert succesfuldt brand repræsenterer mere end selve produktet og det er de følelser, vi forbinder med det.

Hvad har en robotvirksomhed, en kunstner og en maskinfabrik til fælles? – historier.

Historier som fortæller, hvad de står for, hvordan de arbejder og hvordan de gør en forskel for deres kunder. Storytelling er fortællinger, som underbygger din virksomheds identitet og brand, og som kunder kan relatere til – noget, der giver dem værdi og bidrager til deres forretning eller liv.

Dit brand er ikke blot dit produkt eller din service, men alt det dine kunder forbinder med dig, og som de tænker på, når de hører dit navn eller navnet på din virksomhed.

Det er summen af alle de oplevelser og følelser du forbinder med et produkt eller en ydelse.

Ethvert succesfuldt brand repræsenterer mere end selve produktet og det er de følelser, vi forbinder med det.

Ved at arbejde strategisk med din kommunikation og planlægge din indsats, kan du være med til at påvirke dine kunder og målgrupper i den retning, du ønsker, og få flere loyale kunder.

Det er det målrettet kommunikation og content marketing handler om. Det er ikke et quick fix, men det betaler sig altid.

Og det er det, jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med at udvikle, planlægge og eksekvere.

Mennesker elsker historier. Vi er sociale væsener, som relaterer til andre mennesker, og vi har, siden vi levede i huler, kommunikeret ved hjælp af historier.

Storytelling forbinder os til hinanden og hjælper os med at forstå verden og kommunikere vores værdier og holdninger. Vi opfatter verden gennem historier, som får os til at tænke og føle, og kan nå ind til os på en helt anden måde en tal, data og power point præsentationer nogensinde vil kunne.  Og når man får fortalt eller ser noget, der skaber det en følelsesmæssig forbindelse, bliver det nemmere for os at få tillid til den person eller virksomhed, og det, de står for. Vi mærker verden gennem historier og danner relationer på baggrund af historier.

Men hvad har følelser og salg med hinanden at gøre? Alt.

85% af vores købsbeslutninger er ubevidste og træffes på baggrund af hvad produktet, servicen eller virksomheden får os til at føle.

Så din kon-kollega eller konkurrent kan i princippet sælge et produkt, der læner sig rigtig meget af op dit, men du kan, ved hjælp af dine fortællinger om dit brand, differentiere dig på markedet og øge din omsætning ud fra, hvilke historier du vælger at pakke dine budskaber ind i. Både dine kampe, konflikter, tilbageslag såvel som sejre og succes ’er er med til at definere hvem du er i dag.

Mennesker –  dine kunder –  vil til hver en tid vælge en virksomhed som har værdier, integritet og hvor man kan mærke sjælen og ånden i virksomheden. Uanset om du sælger strømper, beton eller kurser.

Hvor branding går på produktet, humaniserer storytelling produktet og giver målgruppen en forståelse af virksomhedens eller produktets identitet.

Storytelling handler altså om fortællingen bag produktet eller servicen. Og er en god metode, når du arbejder med strategisk kommunikation og content udvikling.