Hvad jeg tilbyder
Din brand story, (nyheds-)mail & blog
Din brand story
Det, du gerne vil have andre til at fortælle videre
Din brand story er historien om hvem du er og hvad du står for – det kan for eksempel være fortællingen om, hvordan din virksomhed startede og rejsen til i dag.
Vi elsker alle sammen oprindelseshistorier. Ikke kun fra Disney, men fra det virkelige liv.
Din historie får dine kunder til at se dig i det rette lys, måske fjerne støvet fra dine skuldre, eller får dig op i den liga, du i virkeligheden tilhører.
Når jeg skriver din brand story, skriver jeg ikke en roman, og der er ikke plads til overflødige detaljer, men dit brand og din historie smelter sammen og bliver til én fortælling, som du har for dig selv til evig tid.
I din historie skriver jeg hvordan fundamentet for din virksomhed blev lagt, og hvordan en kreativ idé – en vigtig beslutning – og et modigt skridt i din rejse ledte til den næste destination og formede din virksomhed.
Måske….
- startede det med en skæv idé, et CVR nr. og 2 vakkelvorne genbrugsborde i et lille kælderværelse?
- var det en chefs ord, som fik det hele til at falde på plads (og pakke dine ting)?
- var det en rejse, der åbnede dine øjne for en ny verden, som du vidste, at du ikke kunne vende ryggen til?
Alle virksomheder har en historie. Historier er det, der får os til at stoppe op og lytte og gør, at vi identificerer os med den person eller virksomhed, der deler noget med os. Og med din brand story maler du selv det billede, som bliver fortalt om din virksomhed.
Vi ved alle sammen, at det er nemmere at skabe relationer, når vi ved lidt mere om den person, vi sidder overfor – “stiff upper lip” har aldrig været den korteste vej mellem 2 mennesker. Eller 10.
Med en fængende historie, som andre kan relatere til, får du en plads i dine kunders bevidsthed, hvor tørre tal og farveløse facts ville ønske de kunne være med.
Dine (nyheds-)mails
Hvad du skal gøre for at få folk til at læse dem
Myte: Vi gider ikke læse lange mails.
Fact: Vi gider ikke læse lange – kedelige – mails.
Myte: Vi har ikke tid til at læse flere mails.
Fact: Vi har tid til at læse mails, der er skrevet godt og til os.
Myte: Nyhedsmails er old school.
Fact: Nyhedsmails er i dag stadig det stærkeste værktøj til at bevare relationen til dine kunder.
Hvis jeg blev ved med at skrive Myte/Fact hele vejen ned af siden, ville du enten klikke på en ny fane eller på krydset i hjørnet.
Også selvom facts’ene og myterne er sande og du får ny viden.
Det er ikke nok, at dine mails er sande, informative eller indeholder tilbud og nye priser. Det er historier og personlighed får folk til at læse.
I dine (nyheds-)mails hjælper jeg dig med:
At give dine tekster personlighed, der kvikker din mail op så de bliver læst til sidste punktum.
At skrive som et menneske (det er ikke captcha robotten, du skriver til).
At få nye vinkler og perspektiver ind imellem – og på – linjerne
At bygge et stærkere brand med historier, der giver mening for dine kunder.
Giv liv til dine mails, før de tager livet af dine læsere.
Din blog
Små giveaways til dem, der følger dig
Din viden, kreativitet, tanker, ideer. Eller din humor og How-to’s.
Det kan du pakke ind i overskuelige afsnit, der giver smagsprøver på det, du ved en masse om eller har erfaringer med.
I din blog kan du krydre dine læsers hverdag med små historier, hvor indholdet kan inspirere dem til at prøve kræfter med det på deres arbejde, eksperimentere med i deres hverdag eller sende videre til en, der har brug for lige netop dét input.
Hvis dine ideer flyver rundt om hovedet på dig, som natsværmere der i mørke søger mod lamper, og som du har svært ved at få en historie eller en pointe ud af – eller du har ideer til temaer, men som du ikke ved hvordan du kan vinkle, så det passer til dit brand, kan jeg hjælpe dig med skrive blogs’ene og pifte indholdet på din blog op, så det bliver din målgruppes foretrukne endestation for ny viden og input.
Din blog er din unikke mulighed for at bringe din personlighed og dine historier til overfladen og hængte en usynlig krog på dine læsere, så de bliver ved med at følge dig.