Hvordan evaluerer man sit content?

Hvordan evaluerer man sit content?

Din kommunikationsindsats og content skal evalueres hen af vejen.

Du bliver hverken berømt eller berygtet på 14 dage.

Det handler om kreativitet, planlægning og vedholdenhed før du får den ønskede opmærksomhed fra markedet. Hvis du har budget til det, kan du betale dig til mere trafik på fx Google, LinkedIn og Facebook eller andre sociale medier, og du kan kombinere organisk trafik med sponsoreret/betalt trafik eller nøjes med at skabe content på forskellige platforme uden at hive penge op af lommen.

Jeg anbefaler, at du starter med én platform (en kanal) af gangen og efterhånden prøver dig frem på andre platforme, såfremt der er tid og rum til det. Uanset hvordan du får mere trafik, kan og skal du med tiden evaluere på, hvad der virker bedst.

Det er hurtigt at få et fingerpeg gennem betalt trafik, men mange vælger selv at producere content uden at betale sig til mere synlighed. Undersøg hvilket content du får en reaktion på; hvornår skaber dit content flere kommentarer, engagement eller spørgsmål og hvilke historier skaber mest trafik til din hjemmeside – det handler om at se på, hvad der virker godt, og hvad der virker knap så godt.

Det, der virker, laver du mere af.

Der kan gå flere måneder før du begynder at se en effekt af dit content på din hjemmeside og sociale medier, så kodeordet er strategi, planlægning og…tålmodighed. 

Og husk: “It takes years to become an overnight success”.

Vil du have hjælp til at lave content, der virker? – skriv til mig i dag kontakt@storiesbyalexandra.dk