Om Alexandra
Jeg har skrevet dette afsnit om et par gange. Jeg ved nemlig, at det er den 2. mest læste tekst på alle hjemmesider, så chancen for at du læser med her, er ret stor.
Og pudsigt nok, når jeg skal skrive din ”Om” tekst flyder ordene, kreativiteten, anekdoterne, det hele er mere eller mindre spot on og jublen vil ingen ende tage…men min egen tekst? Not so much.
Det er som om (spoiler alert!), at det er nemmere at skrive om andre end sig selv. Og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg meget hellere vil skrive om dig og din virksomhed.
Jeg har lavet forskellige versioner af min ”Om Alexandra” tekst. De duede ikke. Fordi når jeg læste de forskellige versioner igennem, var det en lidt underlig blanding af, at sidde med krumme tæer med skuldrene op til ørerne og hagen presset tilbage, eller høje grin efterfuldt af panik-tanken: ”er jeg mon den eneste i verden, der synes, at det er her sjovt?”. Eller et forvirret udtryk i ansigtet, hvor jeg prøver at huske på, hvad var det nu, jeg mente med det, jeg havde skrevet?
Problemet er, at hvis denne tekst bliver for tør og ”forretningsagtig” stopper du med at læse. Hvis jeg ikke kan fastholde din opmærksomhed stopper du med at læse. Hvis du ikke kan forholde dig til det, jeg skriver, stopper du med at læse. Listen er uendelig lang.
Og hånden på hjertet, det vil jeg så gerne undgå! Og nu ved jeg ikke hvilket udkast af min ”Om Alexandra” tekst dette er, men laver jeg den altså ikke om. Jeg tænker, at du nok har fået en fin fornemmelse af hvem jeg er. Og tak fordi du læste med. (Vil du vide mere om mig? – så scrol ned).
Om Alexandra
Tre hurtige
Min baggrund? Akademiker.
5 år på Uni lærte mig at weekenden starter torsdag efter sidste time (mentalt startede den måske allerede onsdag ved frokosttid), at spise Hattings hvide flutes, som hverken ligner eller smager af brød, og inden sommerferien ramte, takke Vor Herre for, at der er noget, der hedder feriepenge. Jeg lærte også et par ting om kommunikation.
Har jeg arbejdet i The Corporate World? Tjek: Verdens største rederi, hvor jeg blev fløjet til møder i hele verden med dygtige mennesker og introduktionen til en frokostordning gjorde, at jeg i mit stille sind var overbevist om, at jeg aldrig mere skulle smøre madpakker. (Jeg tog fejl).
Efter de år tog min karriere en pudsig drejning, hvor jeg fortsatte med at arbejde med kommunikation i forskellige virksomheder, men hvor jeg ved hvert jobskifte vidste, at her bliver jeg nok ikke længe (korrekt: en enhver arbejdsgivers mareridt. Undskyld).
Jeg arbejdede også som coach i nogle år, og fik den glimrende idé – helt ude af det blå – at prøve mine coach-værktøjer af på mig selv, det gik jo strygende for dem, jeg coachede. Det resulterede i, at jeg blev selvstændig i 2019.
Om jeg altid har ønsket at være selvstændig? Nope. Tanken om at sidde isoleret, træffe alle beslutninger selv, lære om skatteregler OG sælge for at kunne leve stod bestemt aldrig på min ønskeseddel. Heller ikke allernederst. Men resten er ret fedt og uden sammenligning det bedste valg, jeg har truffet.
Det er egentligt ikke fordi, jeg elsker ord og sætninger. Men jeg er fascineret af hvad ord, sætninger eller historier kan få os til at gøre. For eksempel at bruge penge. Eller tilmelde os en liste.
Ord og sætninger skal bruges til at lede os, trigge os, påvirke os, få os til at drømme, blive trygge eller føle, at vi ikke er de eneste mennesker i verden, der har tænkt lige netop dét. Og bruge penge.
HvadS vil du ellers vide om mig?
Her er nogle sjove (men mere eller mindre irrerelevante) facts om mig
- Jeg har en svaghed for den grimme ælling og underdogs og alle som gennemgår en transformation og ender med at blive…sig selv.
- Dokumentarer og selvbiografier er guf for mig.
- Jeg har af flere omgange boet i Frankrig, og selvom jeg ikke er god til at lave mad, er jeg dybt i hjertet enig i, at de 3 vigtigste (måske hemmelige?) ingredienser i alle gode retter er: smør, smør og smør.
- Siden jeg var barn har jeg ønsket mig en kæmpe stor, sort newfoundlænder, som hedder Fabian. Jeg kan desværre ikke så godt tåle hunde, så ham får jeg nok aldrig.
- Jeg elsker dette ordsprog:
“We all just want to fit in, and we all just want to be extraordinary. The funny thing is that extraordinary people rarely fit in.”
Er du nået herned til?? Tak! Din opmærksomhed betyder mere for mig end du tror.
Vi ses.
Alexandra
